Landsbyen Plejelt ligger i den allervestligste del af Helsingør kommune, og ejerlavet strækker sig fra Esrum Sø langs kommunegrænsen (og dermed Esrum Klosters jorder), der samtidig danner sognegrænsen mod Esbønderup sogn, mod nord til vådområdet Kjeldsø og Havreholms jorder, mens det mod nordøst afgrænses af Bøtterups jorder. I sydøst grænser Plejelt til Harreshøj ejerlav. Mod øst strækker Plejelt Overdrev sig fra landsbyens oprindelige tilliggende i et relativt smalt bælte helt frem til Langesø og Horserød Hegn. Plejelt Overdrev udgør en del af den oprindelige Sønderskov, der i sin tid udgjorde et fælles overdrev for flere af de omkringliggende landsbyer.

Plejelt omtales første gang i Esrum Klosters jordebog i 1497 i formen "Plegholt". Forleddet er antagelig et personnavn "Plæghi" og efterleddet "-holt" i betydningen skov. Navnet synes at indikere, at landsbyen kan føre sin historie tilbage til tidlig middelalder, og Plejelt må nok qva sin størrelse (antallet af gårde) opfattes som en af områdets oprindelige landsbyer, en ”adelby”.

Som netop nævnt omtales Plejelt første gang i Esrom Klosters jordebog fra 1497, men allerede længe inden er klosteret formentlig kommet i besiddelse af landsbyen og dens jorder, der grænser umiddelbart op til selve klosterjorden, måske så tidligt som i klosterets første tid, 1100-tallet. Der kendes dog ikke noget egentligt adkomstbrev for Esrom Kloster til Plejelt – og hvorvidt landsbyen allerede har eksisteret i sin siden hen kendte form allerede ved klosterets overtagelse, v ides derfor heller ikke. Der synes imidlertid ikke at herske nopgen tvivl om, at Esrum har været ejer af hele Plejelt.

1497-jordebogen oplyser herudover, at der på landsbyens klart største gård af klosteret var indsat en bryde (en form for bestyrer) ved navn Niels Griis, som betalte sin landgilde til Esrum i smør (sommerskat), fede køer (vinterskat) samt herudover ydelser i rug, byg, penge, pløjedage og vognkørsel. En reminiscens af klosterbrydens eksistens findes endnu i landsbyens marknavne fra slutningen af 1600-tallet, hvor der bl.a. optræder marknavnet Brydebiergs Aas, liggende syd for landsbyen i trekanten mellem Esrumvejen og vejen mod Tikøb. Brydebjergs beliggenhed kan måske opfattes som en indikation af, at den oprindelige Sonnerupgaard med sin beliggenhed her syd for Esrumvejen (som den eneste af landsbyen gårde) er denne oprindelige brydegård, der da også på udskiftningskortet over landsbyen fra 1780 synes bygningsmæssigt at være større end de øvrige gårde i landsbyen (selvom gårdene på dette tidspunkt alle er sat lige i landgilde).

Udover brydegården nævnes i 1497-jordebogen yderligere en regulær gårdmand i Plejelt ved navn, nemlig Jep Mawensen (Jeppe Mogensen), som betalte sin årlige landgilde til klosteret i form af penge. Endvidere var der i landsbyen ti landboer (halvgårde?) og syv gårdsæder (husmænd?). Landboerne betalte landgilde i form af lam, gæs, høns, tenegarn og div. arbejdsydelser for klosteret, mens gårdsæderne alene bidrog med arbejdsydelser og tenegarn. Det er ganske bemærkelsesværdigt, at det alene er brydegården, der yder sin landgilde i form bl.a. af korn. Dette i sig selv kan formentlig tages som udtryk for, at størsteparten af den opdyrkede jord har sorteret under denne storgård.

1499 overdrager kong Hans klosteret i Esrum birkeret og birketing – dvs. hele den almindelige juridiske myndighed - over en række af klosterets besiddelser, herunder også landsbyen Plejelt.

I forbindelse med reformationen 1536 og klostergodsets efterfølgende nedlæggelse overgår Plejelt i lighed med Esrum Klosters øvrige besiddelser til kronen, og landsbyen bibeholdes som krongods frem til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, hvorefter først alle landsbyens nu 12 gårde får arvefæsteskøder (1801), ligesom landsbyens mange husmænd får det i løbet af de efterfølgende 40-50 år.

I en indberetning om tilstanden efter svenskekrigene i midten af 1600-tallet nævnes der også at være 12 eller 13 gårdmænd i byen.

I 1681-maarkbogen oplyses det om Plejelt, at landsbyen på dette tidspunkt består af i alt 13 gårde, hvoraf de 12 betegnes som såkaldte ”halvgårde” , mens den sidste er en såkaldt ”fjerdingsgård”. Hertil kommer to landgildehuse (husmænd med lidt jord) samt tre såkaldte ”holtshuse”, der må opfattes som jordløse huse, som var at betragte som lejeboliger. De 12 halvgårde er på dette tidspunkt sat helt ens i årlig landgilde, og der synes således at være sket en egalisering af landsbyen, måske i forbindelse med overgangen fra kloster- til krongods. På de 13 gårde nævner markbogen følgende gårdmænd, idet det skal bemærkes, at gårdnumrene ikke umiddelbart kan sammenlignes med de moderne matrikelnumre. Det ville være interessant at få skabt klarhed over, hvilke af de gamle gårdnumre, der svarer til nutidens matrikelnumre (Matriklen 1844), idet dette kunne skabe større klarhed over den oprindelige landsbystruktur. Gårdmændenes navne er følgende 1681::

Gård 1: Peder Nielsen.
Gård 2: Gudmand Jensen.
Gård 3: Hans Pedersen.
Gård 4: Jens Jørgensen.
Gård 5: Lars Pedersen.
Gård 6: Niels Nielsen.
Gård 7: Peder Larsen.
Gård 8: Niels Hansen.
Gård 9: Jørgen Hansen.
Gård 10: Olle Hansen.
Gård 11: Niels Laursen.
Gård 12: Peder Laursen Kold.
Gård 13: Svend Jensen (Fjerdingsgården).

Landsbyen oplyses at ligge ”udj Vildbahnen”, dvs. i det kongelige jagtrevir, hvor der eksempelvis var ganske strenge regler for beboernes ret til hundehold. En del af gårdene siges at være ”temmelig ved Magt”, mens resten til gengæld karakteriseres som næsten øde.

Om de to landgildehuse siges det, at Nr. 1 tilhører Anders Laurssen Brøgger i Helsingør, men at huset beboes af Lars Larsen. Landgildehus Nr. 2 beboes af Anders Hansen. De to landgildehuse må opfattes som en del af den bebyggelse på småparceller mellem de egentlige gårde, der også siden hen eksisterer langs den østlige side af landsbygaden. Her – beliggende på Plejelts gadejord - ligger også to af de tre ”holtshuse”, beboet af henholdsvis Jacob Pedersen og Niels Villadsen. Det tredje ”holtshus” betegnes som et ”Smidde Huus” (en smedie), som ligger uden for byen på Plejelts Vang – formentlig ganske samme placering, som kendes helt op til vores tid ved Esrumvejen, umiddelbart øst for byen. Af hensyn til brandfaren (datidens mange stråtækte gårde/huse) var det ofte sådan, at landsbyens smedie blev lagt i en vis afstand fra den øvrige bebyggelse.

Hertil kommer, at der i direkte tilknytning til flere af gårdene formentlig eksisterede et ukendt antal huse til boliger for såkaldte ”inderster” og tyende, som ikke direkte figurerer i markbogs-oversigten, og Plejelt fremstår dermed som en af områdets allerstørste landsbyer.

Plejelt havde ifølge markbogen 1681 traditionelt trevangsbrug med vangene: Søe Vangen, Lille Vang og Bougnevang. Landsbyen havde endvidere overdrevsrettigheder i Sønderskovs overdrev øst for byen, grænsende til Harreshøjs, Tikøbs og Bøtterups overdrevsjorder, idet Bistrups kirkevej (nuv. Hornbækvej) nævnes som overdrevsskellet. Mod nordvest havde Plejelt-bønderne i ældre tid vundet hævd på - mod betaling af en årlig afgift - at dyrke hø på nogle af Esrum Klosters engarealer. Denne ”ret” blev dog inddraget af amtsforvalter Hans Rostgaard i forbindelse med udarbejdelsen af matriklen 1688.

Markbogen 1681 beskriver Plejelts tre vange således: Søevangen strakte sig i øst til Harreshøj, i vest til Rapholms Huus (som lå ved landevejen mod Esrum) og Eshehofuids Vang (Eskehoved). Lille Vang lå mellem Rapholms Huus og Esrums Mellemvang samt Esrums Biørshoufs Vang (Børskov). Bougne Vang grænsede i vest til byen, i nord til Havreholms mark, i øst til Bøtterup og i syd til landevejen mellem Esrum og Helsingør. De tre vange hedder på udskiftningskortet fra 1780 Søe Vangen, Børskov Vang og Bogne Vang. Kortet viser også, at der udenfor vangene, ud mod overdrevet i øst, lå et særskilt Indelukke, som i store træk er identisk med det område, hvor der i nogle generationer har været drevet en omfattende grusgravning (Harresbjerggaard/Sonnerupgaards jorder). Markbogen har for Plejelts vedkommende ganske mange interessante højnavne, hvoraf de fleste dog ikke har været endeligt stedfæstede endsige registrerede. Også udskiftningskortet rummer mange interessante detaljer i form af sigende marknavne, højnavne m.v.

I folketællingen fra 1771 (Oeders Eft.) nævnes i alt 23 husfædre i byen. Det var 10 bønder, 1 kromand (det synes at være første gang, vi hører om kroens eksistens!), 6 daglejere eller arbejdsmænd, 1 væver, 1 smed, 1 skoflikker, 1 skomager, 1 gartner og 1 uden angivet profession.

1774 nævnes det hos Pontoppidan (Tom. VI, pp. 27-28), at Plejelt på dette tidspunkt havde 12 gårde, 1 vangehus samt ni huse.

Plejelt blev udskiftet 1785 (jf. Birthe Stig Christensen) som en af de første landsbyer, hvis udskiftning gennemførtes af den lille landbokommission for Frederiksborg og Kronborg Amter. Allerede 1780 udarbejdedes imidlertid det stadig eksisterende udskiftningskort over landsbyen ved E. Thorm, hvorfor det nok er spørgsmålet, om udskiftningen reelt ikke foretoges inden nedsættelsen af den lille landbokommission. Alternativt kan der, som det er tilfældet andre steder, have været tale om en udskiftning af landsbyen i to omgange. 1780-kortet viser tydeligt placeringen af landsbyens 12 gårde, Sønderup (Sonnerup) beliggende umiddelbart syd for Esrumvejen syd for gadekæret, 7 gårde liggende på stribe langs den vestlige side af Plejeltvej og yderligere 4 gårde på vejens østlige side, liggende noget mere spredt – med en lille ”husmands- og gadehuskoloni” placeret ind imellem gårdene. På hjørnet af Plejeltvej og Esrumvejen er den oprindelige Plejelt Kro ligeledes vist med en gårdmarkering (bærende påskriften ”Kroehuuus”). Til kroen er samtidig markeret en pænt stor jordlod beliggende umiddelbart syd for Esrumvejen, direkte overfor selve krohuset.

Det samme billede af landsbyens oprindelige udseende som en udpræget ”vejforteby” med sine gårde og huse liggende pænt i to rækker på hver side af landsbyforten/landsbygaden, som i øvrigt også dengang omfattede det stadig eksisterende gadekær, fremgår i øvrigt af flere af korttegneren Scheels kort fra 1700-tallets første del dækkende det nordøstlige Sjælland. Af disse synes det dog at fremgå, at gården umiddelbart vest for gadekæret (en af de senere udflyttergårde) er gengivet som en mulig dobbeltgård. Dette forhold kan dog ikke umiddelbart bekræftes på anden led.

Ved udskiftningen fik Plejelt tillagt en større del af det tidligere fælles overdrev, der strakte sig mod øst fra landsbyens oprindelige skel frem til Horserød Hegn, omfattende bl.a. hele den nordlige del af Langesø-området og Dale-området. Midt i overdrevsområdet lå fra gammel tid hele egnens rettersted (Galgebakke – formodentlig rettersted for Kronborg Østre Birk(?). Også her viser et ældre kort over hele overdrevsområdet et stort antal hidtil ukendte oldtidshøje.

Byens gårde var ved udskiftningen: Harresbjerg (Matr. 1 – udflyttet tidligt, men nu helt forsv. – sammenlagt med Sonnerup), Sonnerup (Matr. 2 – opr. benævnt Sønderup og beliggende lige syd for landevejen, men siden hen flyttet ud mod syd ved landevejen mod Tikøb – muligt den opr. brydegård i landsbyen), Sønderborg (Matr. 3 – udflyttergård), Aggelev (Matr. 4 - udflyttergård), Langvad (Matr. 5), Linderup (Matr. 6), Hammerød (Matr. 7), Sønderris (Matr. 8 - udflyttergård), Nørreris (Matr. 9 - udflyttergård), Donsved (Matr. 10), Dagerød (Matr. 11 – siden flyttet ud N for landsbyen) og Langevang (Matr. 12). Matrikelnumrene synes ikke umiddelbart at afspejle, hvilke af byens gårde, der blev liggende i landsbyen og hvilke der udflyttedes, og kum ganske emkelte af gårdnavnene synes at have en tilknytning til de oprindelige marknavne. Selve udskiftningen af landsbyjorderne gennemførtes som en blanding af blok- og stjerneudskiftning – samlede blokke til udflyttergårdene i landsbyens udkant og en stjerneudskiftning for de gårdes vedkommende (de fleste), som blev liggende langs den langstrakte landsbygade. Enkelte af de fra starten blivende gårde flyttede dog som nævnt også senere ud på deres egne jordlodder, bl.a. Sonnerup og Dagerød. Ganske mange af de oprindelige linealrette skel fra udskiftningstiden kan endnu genfindes i landskabet omkring landsbyen, især på arealerne vest for landsbygaden, ud mod skellet til Esrum Mark. Arealerne øst for landsbygaden er gennem de seneste mange år blevet præget af en omfattende grusgravning, ligesom dette gælder de jorder syd for Esrumvejen, som oprindelig hørte under Sonnerup og Harresbjerggaard.

Desuden blev der på byens overdrev, der som nævnt strækker sig langt mod øst, ved landsbyudskiftningen oprettet en lang række husmands- eller parcelliststeder, bl.a. Skjelsøhus (Matr. 14), Sandbjerghus (Matr. 16), Bakkehus (Matr. 17), Georginelyst (Matr. 20), Knarreborg (Matr. 21), Damhus (Matr. 22), Stræbsomhed (Matr. 23), Sommerlyst (Matr. 24), Thyesminde (Matr. 25 – tidl. krohuset beliggende centralt i byen) og Sommerfryd (Matr. 26). Også langs selve landsbygaden var der allerede ved udskiftningen som nævnt ganske mange husmands- og gadehuse. Flere af disse husmandssteder eksisterer stadig. Enkelte af landsbyens oprindelige gårde er i dag helt forsvundet: Harresbjerg er lagt sammen med Sonnerup, Aggeløv er helt nedlagt og Donsved og Linderup er sammenlagt.

Samtlige landsbyens daværende 12 gårde fik udstedt arvefæstebrev på en og samme dato, 28.01. 1801 (på kronprins Frederiks (VIs) fødselsdag). I arvefæstebrevene er der indført individuelle aftaler om overdragelse ved den daværende gårdmands død af udflyttergårdenes tidligere gårds-pladser langs med landsbygaden til gårde, der fik lov at blive liggende inde i landsbyen. Ved samme lejlighed udstedtes også arvefæstebrev til et enkelt af landsbyens husmandssteder, den tidl. Plejelt Kro, sidenhen ”Thyensminde” beliggende ude på overdrevsjorderne. Resten (5 husmænd) fik derimod først arvefæste i de efterfølgende år (1802, 1822, 1832 og 1836).

På en del af Linderupgaards overdrevslod øst for byen (opr. matr. 6a, senere 6d, sidenhen yderligere frastykket som 6g) lå tidligere et Rettersted, som ses gengivet på flere af de ældre matrikelkort op til 1929-33 som et 57 x 77 alen stort indhegnet område, dog uden særskilt matrikelnummer. På overdrevskortet 1799 (Johs. Goos) er der næsten til overmål tegnet en lille galge på stedet samt påskriften ”Galgested”(?). Der er formodentlig tale om retterstedet for Kronborg Østre Birk (med tingsted i Esrum). Ældre beboere har i beretninger fortalt om slægtninge, som havde overværet den sidste henrettelse, der fandt sted på retterstedet (årstal?).

Nord for Dale Bro har der i ældre tid ligget en formodentlig mindre vandmølle, hvis drift var baseret på vandkraften i Gurre Å (også i ældre tid betegnet som Mølleå), som strømmer gennem overdrevet fra Langesø mod nord. Matrikelkortet 1816 (og 1860) gengiver bl.a. udstrækningen af den oprindelige mølledam med teksten ”Gamle Mølledam”.

I 1892 kontaktede maler Martin Olsen, Esbønderup, Nationalmuseet omkring tre sandstensfigurer i naturlig størrelse, som han havde set hos smed Lars Jensen i Plejelt (smedien lå isoleret ved Esrumvej lidt øst for landsbyen). Martin Olsen fremsendte en tegning af de tre figurer, som ifølge hans oplysninger – og lokale beretninger - var de resterende ud af i alt 12 oprindelige apostelfigurer, som tidligere havde befundet sig i Plejelt, muligvis stammende fra Esrum Kloster. Den største af figurerne var kort tid forinden fundet i smedens have, de to øvrige noget beskadigede figurer derimod indmuret i et lille hus i tilknytning til smedien. Smeden var villig til at afhænde skulpturerne for 10 Rdl. stykket. Der forlyder dog intet om, hvad der siden hen er blevet af de tre sandstensfigurer. Martin Olsens tegninger og tilhørende brev findes nu i Nationalmuseets arkiv. Det synes ikke, som om museet på noget tidspunkt har reageret på henvendelsen – endsige forsøgt at efterspore sandstensfigurerne.

På det gamle overdrevs østligste del - Langesø-området - oprettedes i 1909 en planteskole, som af ejeren N.W. Larsen blev drevet frem til den landskendte Langesø Planteskole for bl.a. stenplanter, stauder, rhododendron og åkander. Området er i dag udstykket til sommerhusområde, medens planteskolens gamle hovedbygning i en periode var indrettet til Langesø Hotel. Byens resterende gårde drives for fleres vedkommende endnu som landbrug. Derimod er byens få handlende for længst forsvundet, bl.a. Plejelts købmandshandel, der lå på hjørnet af Plejeltvej og Esrumvej.

På den vestlige del af overdrevsjorderne (Indelukket – Sonnerupgaards/Harresbjergs jorder) har der op gennem 1900-tallet været drevet en omfattende grusgravning, som i høj grad har præget området og som i dag er med til at vanskeliggøre forståelsen af det oprindelige terræns udseende. På dette område har der ifølge overdrevskortet fra 1799 tidligere ligget indtil flere markante oldtidshøje.

Arkæologisk set er Plejelt et særdeles interessant, men samtidig stort set uudforsket område, hvor vi bl.a. fra navnestoffet i markbogen 1681 har kendskab til et større antal dysser og høje jævnt fordelt rundt i hele det oprindelige ejerlavs område, som samtidig stort set alle kan placeres i det nutidige landskab via ældre kort, ikke mindst Thorms udskiftningskort fra 1780. Forholdene tyder alt i alt på en bopladskontinuitet på stedet, der rækker årtusinder tilbage i tiden.

Den første regulære folketælling – og folketællingen 1801…
Matrikeloversigt for Plejelt ejerlav (Matriklen 1844):

1: Harresbjerg
2: Sonnerup (Sønderup)
3: Sønderborg
4: Aggelev (Aggeløv)
5: Langvad
6: Linderup
7: Hammerød
8: Sønderris
9: Nørreris
10: Donsved
11: Dagerød
12: Langevang

13: Husmand v/ Esrumvej øst for byen
14: Skjelsøhus – tæt øst for byen v/ Esrumvej
15: Husmand v/ Esrumvej øst for byen
16: Sandbjerghus – Husmand på overdrevet sydøst for byen
17: Bakkehus – Husmand på overdrevet sydøst for byen
18: Lundtorp (?) - Husmand på overdrevet sydøst for byen
19: Husmand på overdrevet sydøst for byen
20: Georginelyst – Husmand på overdrevet sydøst for byen
21: Knarreborg / Bakkevold ? – Husmand på overdrevet øst for byen
22: Damhus – Husmand på overdrevet sydøst for byen
23: Stræbsomhed – Husmand på overdrevet sydøst for byen
24: Sommerlyst – Husmand på overdrevet øst for byen
25: Thye(n)sminde (tidl. krohuset) – på overdrev sydøst for byen
26: Sommerfryd – Husmand ved landevejen østligt i byen

27: Gamle Mølledam (Dale Vandmølle)
28: Langesø

29: Hus u/ jord - Ledhus ell. smedie østligt ved landevejen
30: Hus u/ jord - Husmand østligt i byen ved landevejen
31: Hus u/ jord - Ll. gadehus overfor gadekæret i byen
32: Hus u/ jord ved bygaden N for Langevang
33: Hus u/ jord ved bygaden N for Langevang
34: Hus u/ jord ved bygaden N for Langevang
35: Hus u/ jord ved bygaden N for Langevang
36: Hus u/ jord ved bygaden N for Langevang
37: Hus u/ jord ved bygaden S for Dagerød/Donsved

Som det ses, kan ejendommene deles op i fire særskilte grupper: 1) landsbyens oprindelige gårde (1-12), 2) de udlagte husmandssteder med tilhørende jordlod udenfor byen (13-26), 3) søer/damme (fælles?) (27-28) samt endelig 4) landsbyens huse uden tilhørende jordlod (29-37). Siden kom der dog yderligere gård- og husmænd til gennem frastykning fra de oprindelige hovedparceller.
Højnavne m.v. fra Markbogen 1681:

Søevangen:
Rishøys Aas – Klemidsbiergs Aas - Kiernesteens Fleden / Aas – Hyrehøys Aas.

Lille Vang:
Store Steenager Aas (SØ for landsbyen, op til landevejen) – Smaa gammell Broagere – Store gammell Bro-Aas (Gamle Broagrene ligger SV fra byen, nord for nuv. landevej) - Veffuerdøes Aas – Ringholmen (nordvest for byen, op til Esrum Mark, SV for Sønderris).

Bougnevang:
Mørkhøj / Mørckehøys Aas – Kellerbacke Aas - Heyboe Aas – Verrehøys aas – Brunehøys Aas.


Scheels kort NØ-Sjælland ca. 1700 – Rigsarkivet (IMPG0438-440):
Kortet, som findes i flere versioner, er desværre ret ufuldstændigt for Plejelts vedkommende og flere af udgaverne rummer således ingen højmarkeringer overhovedet. Kortet giver dog et ganske dækkende indtryk af gårdenes oprindelige beliggenhed langs landsbygaden fra Esrumvejen og nordpå, samtidig med at en enkelt gravhøj på et af kortene er ganske tydeligt markeret umiddelbart syd for landsbyen (eventuelt kan der være tale om den siden hen forsvundne Riishøj eller en forsvundet høj på toppen af Havrebjerg/Harresbjerg). Ifølge den ene udgave af kortet fremstår gården umiddelbart vest for gadekæret som en mulig dobbeltgård.


Udskiftningskort (Opmålt af Thorm 1780 – Matrikelarkivet (Fotokopi):
Kortet, som er et egentligt udskiftningskort med tilføjede nye ejendomsskel strålende ud fra landsbyens centrum, har en utrolig mængde detaljer og et omfattende navnestof, som bl.a. gør det muligt at lokalisere stort set alle de i markbogen 1681 nævnte højanlæg, hvortil kommer et antal højnavne, der ikke engang kendes fra markbogen. Kortet er et væsentligt grundlag for forståelsen af Plejelts oprindelige landsbystruktur og landsbyens nærmeste omgivelser (det oprindelige ejerlav) i ældre tid.

Overdrevskort (Tikøb, Plejelt og Bøtterup Byers Overdrev 1799 – Matrikelarkivet (PlejeltOvdr17XX(1):
Kortet, der er opmålt af Johs. Goos 1799, rummer tilsvarende et sandt væld af detaljer ikke mindst for det senere Plejelt Overdrevs område, som ikke i samme omfang som de sydligere dele ses at have været skovklædt. Der ses således indtil flere tydelige højmarkeringer, specielt i den vestligste del af overdrevsarealerne, hvoraf flere forsynet med navne. Blandt de markerede høje er også ”Galgebakke” med en tydeligt gengivet galge (det officielle rettersted for Kronborg Østre Birk).


Jens Juel (Tegning/skitse fra 1790erne) – Den kgl. Kobberstiksamling (Fotokopi):
Tegning af ”Udsigt over Esrum Sø mod Fredensborg, set fra Plejelt”, formentlig fra 1790erne. Tegningen viser tydeligt en ret velbevaret stendysse liggende i forgrunden med både randsten og dæksten. Spørgsmålet er, om stedet på grundlag af tegningens detaljer kan lokaliseres nærmere og stendyssen dermed placeres eksakt i landskabet/navngives. Tegningen har formentlig været forlæg for et senere maleri. (Originalen befinder sig i Den Kgl. Kobberstiksamling).


Generalkvartermesterstabens kort 1824 (Plejelt1824.jpg + PlejeltOvdr1824.jpg):
Kortet har ikke mindst i det oprindelige ejerlavsområde ganske mange regulære gravhøjs-markeringer, som kan stedfæstes mere eksakt bl.a. ved hjælp af 1857-kortets kurvebillede. Tydeligt markeret er stendyssen SB10 nord for landsbyen, og øst for Dagerødgaard ses en meget markant højmarkering og SØ herfor, tæt op til ejerlavsskellet, ses to mindre højmarkeringer (stjerne-signatur). På arealerne øst og sydøst for landsbyen ses flere noget mere usikre højangivelser, i den østlige del af overdrevet dog flere med en synligt mere sikker signatur. Umiddelbart S for landsbyen ses en højmarkering, ligesom der både er markeringer ved Klemsbjerg og sydligere på Eskehoved. Vest for landsbyen er flere usikre markeringer, idet det også bemærkes, at Væverdysse (SB91) ikke synes at være markeret. (Markeringer foretaget på kortet).


Original 1-kort (1816) og Original 2-kort (1860) (Plejelt1816.jpg + Plejelt1860.jpg):
Kortene er baseret på en skeletopmåling foretaget 1813 og har derfor pr. definition ikke deciderede højmarkeringer. Det virker dog, som om der ved optegningen af kortet 1813 i et vist omfang er blevet skelet til et ældre, eksisterende kort over ejerlavet (udskiftningskortet 1780?). Der ses derfor to egentlige højsignaturer henholdsvis ved Klemsbjerg samt på Plejelts del af Eskehoved. Ligeledes bemærkes østligst på overdrevsarealerne påskriften ”Gamle Mølledam” ved Dale Bro, ligesom Retterstedet (”Galgebakke”) her er tydeligt markeret som en firkantet indhegning. Gården Aggeløv synes at være opført umiddelbart syd for stedet, hvor ”Væverdysse” skulle være markeret. På 1860-kortet er alle højmarkeringer fra 1816-kortet derimod udeladt. (Markeringer på kortet).
(endvidere PlejeltBy1816.jpg + PlejeltBy1860.jpg + PlejeltBy1878.jpg + PlejeltBy1933.jpg))


Målebordsblad 1857 (Plejelt1857.jpg + PlejeltOvdr1857.jpg):
Kortets kurvebillede giver et ganske godt grundlag for at indplacere nogle flere af områdets mange oprindelige gravhøje, når dette sammenholdes med udskiftningskortet samt kortet fra 1824. Herudover rummer kortet mange selvstændige punkthøjs-markeringer, som kan gemme hidtil oversete høje. (Markeringer foretaget på kortet).


Finn E. Kramer: Rapport 2003 (Frederiksborg Amt) (Fotokopi):
Rapporten rummer et specielt afsnit om Plejelts historie og arkæologi på siderne 83-87 med tilhørende fig. 32, herunder også om de i landsbyens område gjorte løsfund m.v.:
1807 indkom til Nationalmuseet en stenmejsel fra bondestenalder, fundet i en bortsprængt stendysse på Plejelts marker. Stedet kan desværre ikke eksakt lokaliseres. (NM 158).
1900 indsendtes til Nationalmuseet en usleben, tyndnakket flintøkse (tragtbægerkultur), fundet under pløjning på gården Sønderris. Andetsteds er omtalt fund af flere tilsvarende økser i Plejelt (ubekræftet!). (NM A18403).
1944 undersøgtes en stor sten i engen nord for Esrum Sø – af Klindt-Jensen opfattet som en mulig sten til en storstensgrav, som var forlist under transport over isen.
1950 gennemførtes en mindre undersøgelse ved Galgebakke med henblik på at fastslå eksistensen af en oprindelig gravhøj på stedet, idet der var fundet en stor sten under markarbejde på stedet. Det lykkedes dog ikke at bekræfte gravhøjs-antagelsen.
1964 fandtes en knusesten fra jernalderen på engen nær bredden af Esrum Sø. (NM C28586).

Allerede registrerede fortidsminder:
Ved herredsberejsningen 1884 (Vilh. Boye) blev der alene registreret to gravhøje fra tragtbægertid i Plejelts ejerlav (SB10 og SB11). 2003 registreredes yderligere en enkelt høj, den fra 1681-markbogen kendte Væverdysse (SB91). SB10: Denne synes placeret helt forkert i terrænet!

SB 10: Rundhøj – oldtidshøj uden navn fra tragtbægerkultur, registreret af Vilh. Boye under herredsberejsningen 1884. Højen var dog allerede sløjfet på dette tidspunkt: ”Hvor der nu er en mergelgrav, laa for en 36 Aar siden (ca. 1848) en stor, rund gravhøj, der ved Foden var omgiven med 21 store stene. Midt i højen stod to Stene paa Kant, bærende en Overligger; i dette Gravsted fandtes ubrændte Been og en lille Steenkile.” NB: Formentlig er der tale om den samme høj, som er vist med en meget tydelig stjernesignatur på 1824-kortet – og SB10 er derfor efter alt at dømme placeret forkert på DKC-kortet. Efter Boyes egen beskrivelse skal den have ligget ved mergelgraven lidt øst for den nuværende markering, en placering der også stemmer langt bedre overens med markeringen på 1824-kortet.

SB 11: Rundhøj – oldtidshøj uden navn fra tragtbægerkultur, ligeledes registreret af Vilh. Boye under herredsberejsningen 1884. Også denne høj var dog allerede sløjfet ved Boyes besøg på stedet: ”112 Skridt nordøst for Høien (SB10) var der en mindre, rund Høi med en lignende Steenkiste, men uden Indhold.” Denne høj ses ikke umiddelbart markeret på nogle af de ældre kort.

SB27: Rund sten med riller – 1951 afleveredes til Nationalmuseet en rund sten af kvartsit med fastbindingsriller, opsamlet af privat nær bredden af tidl. sø syd for Slettemosegaard. (A44551).

SB 91: ”Væverdysse” – oldtidshøj fra yngre sten- eller bronzealder (efter navnet formentlig tragtbægerkultur?), registreret i DKC 2003 af Finn Kramer, Nordsjællands Folkemuseum, på grundlag af markering på udskiftningskortet fra 1780. ”På kort over Plejelt 1780 bemærkes Væver Dys Ager vestligst nær skellet til Esrum Klostermark. Umiddelbart under navnet og nærmest med højfoden inde i skellet til matr. 4d synes den at være indtegnet. På kort fra 1894 ses den stadig som en lille, overpløjet højning”. På 1857-kortet ses beliggenheden som en lille udposning på højdekurven ind over det Ø-V gående hegn.

SB94: Banke/forsvarsanlæg(?) – beliggende umiddelbart op til (nord for) Esrum-Tikøb-vejen, på sydsiden afgravet af vejen og nyere parkerings-/rasteplads. Anlægget registreret i DKC 2003 af Finn E. Kramer, Nordsjællands Folkemuseum, på grundlag af anmeldelse fra privatperson. ”De bevarede dele består af en ca. Ø-V 40 meter lang og N-S ca. 10 meter bred, flad banke, som rejser sig godt 1-1 ½ meter op over den bakke, den ligger på. På vest- og nordsiden afgrænses banken af en dyb grøft, som ser ud til at være af en vis alder. (…) der er ingen skriftlige kilder til belysning af et forsvarsanlæg på stedet, men det må være ældre end Esrum Klosters overtagelse af området, der sker senest i 1497. Anlægget kan have været kongeligt. (…) I markbøgerne synes navnet at være Renderebjerg, på kort 1780 Rænnere Bierg. Navnet referer ant. til den omtalte grøft.” (Dette kan ikke passe, for Rennere Bjerg-agrene ligger længere mod nord iflg. udsk.kortet /kt.)

SB114: Kogegruber - Arkæologisk forundersøgelse og fund af kogegruber ved Tulstrup grusgrav (Langevanggaard) før planlagt udvidelse af grusindvinding. Gilleleje Museum.

Brev fra Martin Olsen 1892 (Nationalmuseets arkiv) (Fotokopi):
Brev med vedlagt tegning vedr. tre sandstensfigurer, set hos smed Lars Jensen i Plejelt, formentlig fra 1500- ell. 1600-tallet (jf. Finn E. Kramer).
Endnu ikke registrerede fortidsminder:
Stort set alle de i markbogen 1681 omtalte høje synes umiddelbart at kunne lokaliseres via Thorms udskiftningskort fra 1780, som derudover har et antal højmarkeringer, som ikke kendes andetsteds fra. Alle de nedenstående registreringer er markeret på DKC-kortet. Registreringerne er opdelt efter landsbyens oprindelige vange resp. Overdrevsarealet.

Plejelts Søvang:

”Rishøj” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, kendt fra markbogen 1681 og markeret på udskiftningskortet 1780 i Plejelts Søvang med påskriften ”Riis Høye Ager”, placeret direkte i vejgaflen mellem vejen mod Tikøb og vejen sydpå langs søen mod Saane-Jonstrup, syd for gården Sonnerup. Højen selv er formentlig markeret på kortet umiddelbart øst for teksten. På 1824-kortet ses ingen markering, på 1857-kortet blot en udposning på højdekurverne det pågældende sted. Beliggenheden kan dog uden vanskeligheder overføres til moderne kort. Spor af højen synes at kunne ses på luftfoto 2006 (Google Earth).

”Klemsbjerg” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende på toppen af bakken Klemsbjerg SØ for Sønderborggaard i Plejelts Søvang, baseret på markering (stjernesignatur?) på Original 1-kortet 1813. Signaturen er formentlig overført fra et ældre kort (udskiftningskortet?). På udskiftningskortet 1780 ses påskriften ”Klemme Bjerg”, men derimod ingen umiddelbar aflæselig højsignatur. På 1857-kortet ses højen gengivet med en markant punkthøjs-signatur, beliggende direkte i oprindeligt skelhjørne. Højen kan uden vanskeligheder identificeres såvel på moderne kort som på luftfoto 2006 (Google).

”Kiernesteen” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, formentlig dog yngre stenalder (navnet!), beliggende på Plejelts del af Eskehoved (i Plejelts Søvang), baseret på påtegning på udskiftningskortet 1780 – ”Kierne Steens Fleden” og med en mulig højmarkering, svarende stort set til markering (stjernesignatur?) på Original 1-kortet 1813. Signaturen er formentlig overført fra et ældre kort (udskiftningskortet?). På 1857-kortet er højen gengivet med en markant punkthøjs-signatur, beliggende op mod oprindeligt (og stadig eksisterende) skelhjørne. Højen kan uden vanskeligheder identificeres på moderne kort som lille bevokset areal i skelhjørnet syd for den nyere ejendom ”Elverhøj”. Højens beliggenhed er let erkendelig på luftfoto 2006 (Google Earth).

”Hyrehøj” (Hyrdehøj) – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelts Søvang, tæt syd for vejen mod Esrum og ikke langt fra ejerlavsgrænsen mod Esrum Mark, på udskiftningskortet 1780 markeret med navnet ”Hyreholte” og en mulig højsignatur(?) umiddelbart over navnet. Højen er ikke markeret på 1824-kortet og ses heller ikke umiddelbart gengivet i kurvebilledet på 1857-kortet, hvorfor den kun vanskeligt kan indplaceres i landskabet (bortset fra 1780-markeringen).

”Havrebjerg” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelts Søvang, markeret med en tydelig højsignatur på udskiftningskortet 1780 på toppen af Havrebjergs Agre, på 1824-kortet vist som større bakkedrag, dog uden nogen egentlig højmarkering. På 1857-kortet efter alt at dømme identisk med punkthøjsmarkering (pkt. 114). På moderne kort kan højen identificeres som punkthøj lidt NØ for Sonnerupgaard, med en grusgravsmarkering på bakkens SØ-lige side. Selve punkthøjen synes dog uberørt. Bemærk navnet: Harre- (hargh/hørg)?

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelts Søvang, tydeligt markeret på 1824-kortet med markant højsignatur, beliggende på toppen af højderyg, der markerer landsbyens oprindelige skellinie mod overdrev (Indelukket). På udskiftningskortet 1780 markeret som ”Store Rannere Bierg”, men uden direkte højmarkering. Stedet synes at være identisk med 1857-kortets punkthøjsmarkering (pkt. 127) med lidt aflang grusgravssignatur og kan som følge af grusgravning i moderne tid kun identificeres med en vis usikkerhed på moderne kort.

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelts Søvang umiddelbart syd for landevejen Helsingør-Esrum, vist med forholdsvis sikker højmarkering på 1824-kortet, svarende til lidt usikker punkthøjs-markering på 1857-kortet med et stiforløb ned forbi højen. Udskiftningskortet 1780 har en mulig højmarkering på stedet, men uden noget navn. På moderne kort synes der at være tale om lille grusgravssignatur tæt op mod stadig eksisterende stiforløb fra landevejen mod syd.

Rundhøj – oldtidshøj af uvis alder, beliggende syd for landsbyen i Plejelts Søvang, markeret på udskiftningskortet med en tydelig højsignatur (stensætning?) og teksten ”Vanhænd”(?), på 1824-kortet derimod med en noget usikker signatur (langhøj/skibssætning?). Stedet kan uden vanskelighed identificeres på 1857-kortet som markant punkthøj ud mod bredden af Esrum Sø, på moderne kort identisk med en lille udbugtning på højdekurven umiddelbart syd for vejen mod Saane/Jonstrup.

Rundhøj – mulig oldtidshøj af uvis alder, beliggende sydøstligt i Plejelts Søvang, tæt op til ejerlavsgrænsen til Harreshøj. Registreringen er alene baseret på en mulig højmarkering på 1780-udskiftningskortet, vist på Store Sandholts Agre, mellem landevejen til Tikøb og vejen til Saane-Jonstrup. Der ses dog ingen højmarkering på 1824-kortet, men kurvebilledet på 1857-kortet gør det ikke usandsynligt, at der kan have ligget en oldtidshøj her, med en meget flot udsigt over søen.

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende umiddelbart syd for Plejelt by syd for landevejen, i Plejelts oprindelige Søvang, vist med en lidt usikker markering på 1824-kortet, på 1857-kortet med en markant punkthøjs-markering (pkt. 110). Det er usikkert, om udskiftningskortet 1780 har nogen højmarkering/tekst. På moderne kort synes stedet at være identisk med pkt. 34 lidt nordvest for Sonnerupgaard.


Plejelts Bougne Vang:

”Lange Brunhøj” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder (langhøj – tragtbægertid?), beliggende østligt i Plejelts oprindelige ejerlav, i Bougne Vangen, direkte op mod ejerlavsgrænsen mod Bøtterup, markeret med tydelig gravhøjs-signatur på 1824-kortet, på 1857-kortet let erkendelig i kurvebilledet som toppen af mindre højdedrag. På udskiftningskortet 1780 er vist et udyrket område i skellet, op til ”Lange Brunhøies Agre”. På moderne kort kan højen identificeres som pkt. 36, beliggende direkte i eller op til skellet mod Bøtterups jorder

”Lille Brunhøj” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende østligt i Plejelts oprindelige ejerlav, i Bougne Vangen, tæt på ejerlavsgrænsen mod Bøtterup, markeret med tydelig gravhøjs-signatur på 1824-kortet (mindre stjerne-markering), på 1857-kortet let erkendelig i kurvebilledet som lille punkthøj (pkt. 115) lige syd for lille vandhul. På udskiftningskortet er på stedet vist et aflangt udyrket område og påskriften henover: ”Smaa Brunhøies Agre”. Gravhøjen kan rimeligt sikkert indplaceres på et moderne kort.

”Mørkehøj” – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende umiddelbart nord for den oprindelige landsbybebyggelse, i Plejelts Bougne Vang, tæt øst for vejen mod Havreholm. Højen er tydeligt markeret på udskiftningskortet med påskriften ”Mørke Høie” og synes umiddelbart at være beliggende på det sted, hvor gården Dagerød siden er flyttet ud, umiddelbart nord for selve landsbyen. Højen er måske sløjfet i forbindelse med gårdens udflytning og er umiddelbart svær at stedfæste med rimelig sikkerhed på de øvrige ældre kort. Også på moderne kort er højen svær at erkende, men sikker stedfæstelse kan rimeligvis ske med udgangspunkt i udskiftningskortets markering (1:4.000).

Verrehøi (Vejrhøj) – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende nordligt i Plejelts Bougne Vang, tæt øst for N-S gående udskiftningsskel, på udskiftningskortet med højmarkering og påskriften ”Werhøi”. Højen ses ikke umiddelbart gengivet på 1824-kortet, men kan på 1857-kortet identificeres i kurvebilledet som markant udposning på højdekurven, tæt øst for højene SB10 og SB11 (der dog ligger på den anden side af vejen).

Kælderhøj (Caalehøi) – Rundhøj / Langhøj, oldtidshøj af uvis alder (måske tragtbægertid på grund af navnet), beliggende i Plejelts Bougne Vang umiddelbart nord for landsbyen tæt op til vejen mod Havreholm, markeret på udskiftningskortet 1780 med navnet ”Caalehøi”. Stedet synes at være identisk med den markering på 1824-kortet, der må tolkes som enten en langdysse eller måske snarere en skibssætning, på 1857-kortet efter alt at dømme identisk med en tydelig punkthøj (pkt. 92) umiddelbart op til vejen ud for indkørslen til den nu udflyttede Dagerødgaard. På moderne kort ses ingen direkte markering af højen.

”Stahhøj” (Stubhøj?) – Rundhøj, oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelts Bougne Vang, beliggende direkte øst for ovennævnte Vejrhøj, tæt ud til ejerlavsskellet og ligeledes markeret på udskiftningskortet 1780 med tekstmarkering ”Stahhey”. Højen kan ikke umiddelbart ses gengivet på 1824-kortet, men kan med nogen usikkerhed indplaceres i kurvebilledet på 1857-kortet. På grundlag af udskiftningskortets markering (1:4.000) vil højen dog med stor sikkerhed kunne indplaceres på moderne kort.

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende umiddelbart øst for gården Dagerød i Plejelts oprindelige ejerlavs Bougne Vang, vist med en markant højsignatur (kraftig markering) på 1824-kortet, på 1857-kortet ses tilsvarende en ganske markant højsignatur med lille grusgravsmarkering i højens nordside. Udskiftningskortet 1780 har en ret tydelig højmarkering samt en noget ulæselig betegnelse. Højen kan dog uden vanskeligheder indplaceres på moderne kort, idet det dog fremgår, at grusgravningen siden har antaget et væsentligt kraftigere omfang, således at store dele af højen i dag må være bortgravet.

Plejelts Lille Vang / Børskov Vang:

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende nordligt i Plejelts Lille Vang (Børskov Vang), tæt på ejerlavsgrænsen mod nord. Højen er ganske tydeligt markeret på udskiftningskortet 1780 i Riis Mose Engen. Højen er tilsvarende ganske tydeligt markeret på 1824-kortet med en lidt svag højmarkering, som dog umiddelbart kan identificeres som markant punkthøj ud mod nordligere vådområde (Kjeldsø) på 1857-kortet.

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelts oprindelige Lille Vang (Børskov Vang) vest for gården Sønderris, tæt op mod ejerlavsgrænsen til Esrum Mark. Højen ses tydeligt gengivet på 1824-kortet på toppen af lille næs, der skyder sig ud i større vådområde, på 1857-kortet identisk med punktmarkering på bakketop (pkt. 59). Højen kan uden vanskeligheder indplaceres på moderne kort via kurvebilledet.

Rundhøje – formodede oldtidshøje af uvis alder (2-3 stk.), beliggende på toppen af Hyrdebakke umiddelbart syd for gården Nørreris, i Plejelts oprindelige Lille Vang (Børskov Vang), på 1824-kortet markeret med to lidt usikre højmarkeringer på toppen af det større bakkedrag. Markeringerne kan uden vanskeligheder indplaceres i kurvebilledet på 1857-kortet og herfra overføres direkte til det moderne korts kurvebillede. Den sydligste af højene skal ligge direkte i endnu eksisterende hegn. 1824-kortet giver et vist grundlag for at tro, at der kan have været en tredje høj på toppen af Hyrdebakke, identisk med pkt. 76 på 1857-kortet, på moderne kort pkt. 22 umiddelbart syd for gården. På udskiftningskortet 1780 ses bl.a. navnet ”Steenbjerg” som betegnelse ved pkt. 22, men uden nærmere angivelse af en høj.


Plejelts Indelukke:

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i enklaven Plejelts Indelukke mellem Plejelts Søvang og Overdrevet, på 1824-kortet markeret med en lidt svag højsignatur, der direkte kan relateres til nogle små punkthøjs-markeringer på 1857-kortet. Disse markeringer synes også at antyde eksistensen af yderligere en høj lidt nordligere, op mod landevejen. Højen er til gengæld ganske kraftigt markeret på overdrevskortet fra 1788, bærende påskriften ”Bomhus? Bakken”. Udskiftningskortet 1780 (der i øvrigt henviser til et muligvis ældre overdrevskort?), kan formentlig bidrage med yderligere oplysninger. Højen kan dog ikke umiddelbart indplaceres på moderne kort grundet den omfattende grusgravning på stedet.

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i enklaven Plejelts Indelukke mellem Plejelts Søvang og Overdrevet, på overdrevskortet 1788 markeret med en ganske markant højsignatur, men uden navn. 1824-kortet har en tydelig højsignatur, som på 1857-kortet kan identiceres som punkthøjs-markering tæt op mod N-S gående skelhegn. Se også detaljer på udskiftningskortet 1780. Højen kan imidlertid grundet omfattende grusgravning på stedet kun vanskeligt indplaceres på moderne kort.

Rundhøj – formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i den sydlige del af enklaven Plejelts Indelukke, tydeligt markeret på overdrevskortet 1788 på bakkekam op til vestsiden af Frueleds Mose. Højen ses kun usikkert markeret på 1824-kortet, men kan uden vanskeligheder placeres i kurvebilledet på 1857-kortet. Se også detaljer på udskiftningskortet 1780. Derimod er det vanskeligt at indplacere højen på moderne kort som følge af den meget omfattende grusgravning, der er foregået på stedet i nyere tid.


Plejelt Overdrev:

”Galgebakke” – Rundhøj, formodet oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelt Overdrev umiddelbart syd for landevejen Helsingør-Esrum, i sen tid benyttet som rettersted for Kronborg Østre Birk, hvoraf navnet ”Galgebakke” på moderne kort. På overdrevskortet vist med tydelig højmarkering med galge på toppen og svært læselig påskrift henover; ”Galgested(?)”. Stedet er markeret på såvel Original 1- som Original 2-kort samt 1857-kortet som indhegnet firkantet plads med målene 57 x 77 alen og påskriften ”Rettersted”, på 1824-kortet dog alene vist som en markant høj. Det må antages, at man ved valget af rettersted har benyttet sig af en af områdets mere markante oldtidshøje i det i øvrigt ret kuperede landskab. Retterstedet har ifølge de ældre matrikelkort på intet tidspunkt været særskilt matrikuleret, men er en oprindelig del af matr. 6’s overdrevslod (Linderupgaard), siden hen frastykket som matr. 6d, i dag dog en del af matr. 6g. I terrænet omkring ”Galgebakke” er på 1824-kortet desuden flere (usikre) markeringer af mulige højanlæg.

Rundhøj – oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelt Overdrev, tæt op mod landevejen Helsingør-Esrum umiddelbart øst for det tidligere rettersted (Galgebakke). Højen er markeret med lille, men ganske tydelig højsignatur på overdrevskortet 1788, men den er kun svagt synlig på 1824-kortet, hvorimod der på 1857-kortet ses en meget tydelig punkthøjs-markering på stedet. På moderne kort er stedet identisk med lille punkthøjs-markering mellem landevejen og Aggebogaard, tæt op til landevejen.

Rundhøj – mulig oldtidshøj af uvis alder, beliggende i Plejelt Overdrev, umiddelbart S for ovennævnte høj, tydeligt markeret på 1824-kortet og umiddelbart identificerbar på 1857-kortets kurvebillede. På moderne kort kan højen indplaceres med rimelig sikkerhed i kurvebilledet.

Rundhøj – mulig oldtidshøj af uvis alder, beliggende i den nordlige del af Plejelt Overdrev, umiddelbart N for landevejen Helsingør-Esrum. Højen er ret sikkert markeret i skelhegn på 1824-kortet, men synes ikke at kunne ses på 1857-kortets kurvebillede, men ligger måske i skel til mindre ejendom. Højen kan kun med nogen vanskelighed indplaceres på moderne kort (og er måske i stedet identisk med det lidt nordligere pkt. 39.

Rundhøj – mulig oldtidshøj af uvis alder, beliggende i den nordligste del af Plejelt Overdrev op til vejen mod Bøtterup, på kanten ned mod langstrakt vådområde. Højen er lidt usikkert markeret på 1824-kortet, men kan ikke umiddelbart ses gengivet i kurvebilledet på 1857-kortet. På moderne kort kan stedet identificeres som udposning på højdekurverne umiddelbart nord for Slettemosehus.

Rundhøj – mulig oldtidshøj af uvis alder, beliggende i den vestligste del af Plejelts Overdrev, tæt op til ”Indelukket”. Højen er kun svagt markeret på 1824-kortet, men fremstår på 1857-kortet som en tydelig højstruktur på lille næs, der fra nord skyder sig ud i større vådområde. Den mulige høj er let identificerbar på moderne kort, som viser en tydelig punkthøjs-markering på toppen af bakkedraget, umiddelbart sydøst for ejendommen ”Bakkevold”.


Kresten Tommerup
”Damgården”
Mørdrupvej 96
3060 Espergærde